Efteråret er på vej, de lyse stunder bliver der færre af, og for mange golfspillere går golfsæsonen måske en smule på hæld. Men inden da er her invitation til
Afslutnings- og Frivilligmatch 2024 lørdag den 5. oktober – matchen er sponseret af Louis Nielsen.
Denne gang er det en lukket match for medlemmer (også flex-medlemmer) af Langelands Golf Klub. Der vil væres information kl. 12.30 og gunstart kl. 13. Matchen afsluttes med fællesspisning kl. 18. Deltagelse alene i matchen er naturligvis muligt og også omvendt, kan man ikke deltage i matchen, men har lyst til at spise med, ja så er man velkommen.
Deltagelse i match og spisning kr. 200. Deltagelse i match kr. 70. Deltagelse i spisning kr. 130.
Deltagelse i match og spisning er gratis for alle der udfører frivilligt arbejde for Langelands Golf Klub. F.eks. husholdet, boldopsamlere, baneservice, ”De sure gamle mænd”, hegnsklippere, de som vedligeholder bunkers, udvalgsmedlemmer, bestyrelsen osv..
Afslutnings- og Frivilligmatch sponseret af Louis Nielsen spilles som Irish Rumble – holdmatch med 4 m/k på hvert hold. Spillets regler bliver forklaret ved den fælles orientering kl. 12.30.
Matchen afvikles i henhold til klubbens matchproportioner.
Tilmelding i Golfbox senest onsdag den 2.oktober kl. 17.