Afslutningsmatch

Så er det tid til årets afslutningsmatch. Det foregår lørdag d. 6. oktober med information kl. 13.00 og gunstart kl. 13.30.  Spisning og overrækkelse af præmier i flere af årets andre turneringer fra kl. 18.30

Spisningen vil være en buffet. Efter buffeen vil der være Portvins smagning fra Dagli Brugsen Tullebølle.

Turneringsformen er Texas Scramble, hvor der spilles i hold efter handicapsammensætning. Turneringen er en lukket turnering for medlemmer af Langelands Golf Klub (gælder også flex medlemmer). Max antal deltagere er 72. Turneringen har ventelisteprioritet efter ”først til mølle” princippet. Matchfee inkl. spisning er 200, 00 kr. I matchen er der indlagt en putte konkurrence, hvor præmien vil være en flaske rom.

Det er tilladt at bruge elektronisk afstandsmåler jf. klubbens lokalregler. Matchen afholdes i øvrigt i henhold til klubbens matchproportioner, der fremgår af klubbens hjemmeside.

Tilmelding senest torsdag den 4. oktober kl. 17.00 i Golfbox eller den i klubhuset fremlagte liste. Ikke spillende gæster kan deltage i spisningen og portvins smagning, pris 200 kr.