Hvem bliver klubmestre i slagspil 2026?
Så er det nu, du skal tilmelde dig og tage kampen op mod klubbens øvrige spillere. Måske er det dig, der kan kalde dig klubmester,
når weekenden er omme!
Klubmesterskaberne spilles over weekenden d. 29. og 30. august.
Reglerne i korte træk er, at i slagspil gælder det om at bruge det færrest mulige antal slag på at fuldføre en runde (typisk 18 huller). Vinderen er den spiller, der har den laveste samlede score, når alle hullers slag og straffeslag er talt sammen. Man skal altid spille bolden i hul på hvert enkelt hul.
Ved delt. 1.plads afgøres turneringen ved ”sudden death” med start på hul 1.
Klubmesterskaberne for alle spillere over 18 år spilles i fire rækker:
Herrer, Senior-herrer, Veteran-herrer og Damer
For Juniorer spilles i drenge-og pigerække
Mesterskabet Gennemføres med min. 3 spillere i hver række.
Der betales ikke turneringsfee.
Deadline for tilmelding til dysten om at blive klubmester er
torsdag d. 27. august kl. 17 i GolfBox.

REMINDER
DAMERNES GOLFDAG
Onsdag den 2. september er det tid til den traditionsrige Damernes Golfdag! ⛳️
Vi mødes til en hyggelig dag på egen bane kl. 8,
hvor der er fælles morgenmad.
Kl. 9 slår vi ud i trebolde.
Der spilles holdspil, hvor de 2 bedste scores på hullet tæller.
Efter spiller er der spisning, underholdning, præmieuddeling og hyggeligt samvær.
Dagen er for alle klubbens damer – også flex- og langdistancemedlemmer.
Pris for deltagelse er kr. 250, betales på dagen.
Tilmelding i GolfBox senest den 29. august.
Så find golfglæderne frem, meld dig til og glæd dig til en dejlig dag sammen med klubbens øvrige damer.
NATGOLF – Fredag 4. september kl. 18.30
Så er det tid til årets hyggelige og sjove arrangement!
Vi mødes kl. 18.30, hvor vi starter med at spise tarteletter sammen. Når mørket falder på, går vi på banen, og spiller golf i den forhåbentlig smukke aften/nat.
Sådan spiller vi:
Vi spiller med 4 jern: 7, 8, 9 og en wedge efter eget valg – samt putter.
Der er lys på de huller, vi skal spille, i bunkerne og selvfølgelig også på os selv.
Der er fri drop i bunkerne, ellers gælder de almindelige golfregler.
Vi spiller 2 foursomes, hvor holdene findes ved seedning/lodtrækning.
Efter en forhåbentlig hyggelig omgang golf slutter vi aftenen af med suppe i klubhuset, hvor der vil være præmier til de bedste hold samt selvfølgelig lidt klappræmier.
Tilmelding skal ske via GolfBox. Senest den 26. august kl. 20.
Pris: 200 kr. pr. person
Betaling sker ved tilmelding via MobilePay: 57623
NB: Drikkevarer er for egen regning.
Tilmeldingen er bindende
Vi håber at se en masse af jer til en hyggelig aften med golf, lys,
grin og godt selskab!
