Langelands Golf

Herrer- og Dameklubben inviterer til måske årets vigtigste turnering 
PINK CUP 2026 
Kr. Himmelfartsdag  den 14. maj
En dag hvor vi spiller for noget, der virkelig betyder noget – 
til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Deltagelse koster minimum kr. 300, og hele beløbet går ubeskåret til sagen.
I prisen er inkluderet lodder til vores lotteri med flotte præmier fra både sponsorer og Kræftens Bekæmpelse.
Gæstespillere betaler desuden kr. 100 i greenfee.
Program for dagen
Vi starter dagen hyggeligt kl. 08.00 med fælles morgenmad:
🥐 Morgenbrød sponsoreret af Stæhrs Bageri
☕ Smøret, osten, mælken, theen og kaffen sponsoreret af SPAR i Humle
Kl. 08.30 er der kort orientering, og kl. 09.00 går starten til en fantastisk runde Stableford med gunstart.
Til efter runden, og når sulten melder sig, kan du bestille en lækker sandwich fra Stæhrs Bageri:
🥪 Skinke & ost eller 🥪 Kylling & bacon
Pris: kr. 50
Bestilles i GolfBox samtidig med din tilmelding.
Kan du ikke deltage?
Så kan du stadig gøre en forskel 
Send et valgfrit beløb via MobilePay 2230 0078 (Anette Eggert)  og skriv “PC” i kommentarfeltet.
Sidste år samlede vi imponerende 14.200 kr. ind –
skal vi ikke sammen slå det tal i år?
Vi glæder os til en dag fyldt med godt spil, fællesskab og støtte til en vigtig sag!
_______________________________________________________________
LGK CUP 2026 er klar – er du?
greeen e1777555683612
Turneringsskemaet for LGK Hulspils Cup 2026 er nu hængt op i klubben. 
Det er større end nogensinde i år og fylder mere end opslagstavlen, så vær ekstra omhyggelig, når I – især jer nederst – skriver jeres resultater ind.
Vær også opmærksom på deadlines, som står øverst på skemaet. Vi er mange deltagere i år, så kontakt din næste modstander,
så snart du ved, hvem det er, og aftal tidspunkt for jeres match.
Ikke alle har topkarakter i skønskrift, så tjek venligst,
at dit mobilnummer er korrekt skrevet ved dit navn.
Hvis det ikke er tilfældet, så send mig en sms med de rigtige oplysninger.
Har du spørgsmål til turneringen, er du velkommen til at sende mig en sms – 
så vender jeg tilbage.
HUSK: Første runde skal være spillet senest den 17. maj.
Rigtig god fornøjelse!
Jan Bendix
Mobil: 40 50 73 74
(Ingen opkald i arbejdstiden)
_______________________________________________________________
En god runde på banen!
Det lune vejr er for alvor på vej, og lysten til en runde golf stiger!
Det betyder også, at der vil være flere spillere på banen. Derfor er det vigtigt, at vi alle viser hensyn, så alle får en god oplevelse.
Et par venlige påmindelser:
• Husk at bestille tid i Golfbox
• Start ikke på hul 10, hvis der er spillere på vej ned ad hul 9
• Luk igennem, hvis I bliver spillet op af hurtigere spillere
• Riv bunkeren og læg riven korrekt tilbage
• Læg turf på plads
• Husk at bruge din pitchfork på green
• Der er både kolde og varme drikke til fornuftige priser i klubhuset efter runden
Rigtig god fornøjelse! 
Betaling af årsleje for bagskab
Mange af jer, som lejer et bagskab, har været forbi kontoret for at betale årslejen, men der er stadig nogle, der mangler.
Er du lejer af et bagskab og mangler at betale, og kommer du ikke lige forbi klubben, når kontoret har åbent, kan du betale via Mobilepay på nr. 90641. 
HUSK at skrive skab og nr. i kommentarfeltet.
Har du glemt prisen for at leje et skab så koster et overskab kr. 500 og underskab kr. 700.
Har du spørgsmål til lejemålet, så send en mail til info@langelands-golf.dk.
Indvielse bagskabe scaled e1777555741780