Langelands Golf

Så er vi klar – er du?

Sneen er væk, og klubben er mere end klar!
Medlemsmødet er afviklet, generalforsamlingen overstået, greenkeeperne er i fuld gang, og huset har fået en omgang forårsrengøring. Samtidig melder alle klubber i klubben klar til en ny sæson. 

Men… er du klar? Måske er det tid til at finde golfudstyret frem fra garagen – det står sikkert gemt bagerst og trænger både til en afstøvning og en tur ud i den friske luft.

Kom godt i gang igen
Føler du dig lidt rusten, så er hjælpen lige ved hånden. Jonas, klubbens træner, starter træning allerede den 8. april.
Du kan igen i år tilmelde dig “Gå til golf” for kun 950 kr. for hele sæsonen:
·       Træning én gang om ugen
·       Onsdag eller lørdag – du vælger
·       Tilmelding i mappen ved check-in skærmen
Læs mere på hjemmesiden under Klubliv.

Sæsonen starter nu!
Klublivet går i gang allerede fra:
1. april Kaninerne
2. april Torsdagsherrer
7. april Tirsdagsmatch
13. april Sirenerne
24. april Parmatch
Og selvfølgelig:
Åbningsmatch “Golfexperten” – søndag den 12. april
Der er masser af aktiviteter – læs mere under Klubliv på hjemmesiden.

Tag en med til golf
Invitér en ven, nabo eller din bedre halvdel med til:
·       Golfens Dag – søndag den 19. april kl. 10
·       Åbent Hus – lørdag den 2. maj kl. 13
Hele april er der gratis spil på PAR-3 banen for alle, nye som gamle.
Og bagefter? Kig ind i klubhuset – der er kolde drikke, varm kaffe og gode priser.

Banen er klar
Efter vinteren står banen flot og er allerede nu rigtig godt spilbar.

Baneservice er i gang
Fra lørdag den 28. marts er kontoret åbent, og at vores frivillige baneserviceteam står klar til at hjælpe.

Og til sidst…
Jeg har sagt ja til endnu en periode som formand for – efter min mening – en af Danmarks bedste golfklubber: Langelands Golf Klub.

Vi ses i klubben – rigtig god påske og god sæson til jer alle!

Jan Ole
formand