Er du tilmeldt det uofficielle DM i Seniorgolf, hvis ikke, så gør det nu, sidste chance er den 4. juni
Turneringen afvikles på Langelands Golfbane fredag den 12. juni, hvor der vil være fælles orientering kl. 08.30 og gunstart kl. 09.00. Turneringen er en parmatch hvor der spilles fourball stableford med 7/8 hcp. Der er et max. hcp. på 36 for både herrer og damer og så skal man være fyldt 50 år i 2015.


Foruden flotte præmier på dagen, spilles der om 14 pladser i en af semifinalerne (hvoraf den ene spilles på Langelands Golfbane den 14. august), og chance for at kvalificere sig til finalen på Bornholm den 5. september.


Hovedpræmien i finalen er sponsoreret af Africa Tours og er 9 dages luksus safari ferie på Karen Blixen Camp i Kenya for to til en samlet værdi af kr. 45.000.
Blandt alle deltagere i turneringen vil der være lodtrækning om et golfophold for to i Belek Tyrkiet: Denne flotte lodtrækningspræmie er udsat af ALL IN GOLF.

Prisen for at deltage i turneringen og dermed mulighed for at vinde de flotte præmier er 350 kr. pr. person (for medlemmer af LGK er prisen 150 kr.). Der vil blive udleveret vand og frugt ved start og serveret smørrebrød efter en dejlig runde golf.

Gå ikke glip af denne fantastiske oplevelse

Tilmelding på Golfbox senest torsdag den 4. juni kl. 17.00

 

Læse mere om DM i seniorgolf på http://dmiseniorgolf.dk/